Gravid kvinde der holder sig på maven

Glæd din højgravide veninde med en gave, der skaber overskud op til fødslen

At være højgravid er ikke bare ren lykke, selvom både den vordende mor og far selvfølgelig glæder sig, så de dårligt kan vente, til fødslen går i gang, og den lille ny borger kommer ud i dagens lys.

Men at være højgravid kræver også masser af energi. Herunder får du nogle forslag til, hvordan du kan hjælpe hende med at få lidt mere overskud og energi ved at give hende en gave.

At være højgravid kan være anstrengende og som nævnt dræne især mor for energi. Måske er hun også plaget af smerter i ryg og lænd og væske i kroppen på grund af den ekstra belastning, som en graviditet er – og der er stadig meget, der skal nås.

Børneværelset er måske ikkehelt færdigt endnu, måske trænger hele huset til en rengøring, inden en lille baby flytter ind, og hospitalstasken skal også pakkes.

Pak hospitalstasken for din veninde

Hospitalstasken skal helst være klar i god tid, så mor og far ikke skal springe rundt og gøre det, når de første veer har meldt sig. Hjælp din veninde med at pakke alt, hvad hun skal bruge på hospitalet, når hun skal føde – eller i særdeleshed når hun har født.

Det kan være svært at sætte sig ind i, hvad der skal være i sådan en taske, men det kan du betale dig fra. Køb hospitalstasken på hospitalstasken.dk.

Hjælp med huslige pligter

Alt babytøjet skal være vasket og lagt på plads. Puslepladsen skal være indrettet. Vuggen eller babysengen skal være redt. Huset skal gøres rent, og hun skal helst være nået til bunds i snavsetøjet. Der er mange ting, der skal være klar, før baby flytter ind. For efter skal mor og far ikke forvente at få tid til ret meget andet end det lille nye familiemedlem.

Hjælp din veninde med lige nøjagtigt det, hun har behov for. De huslige pligter bliver også meget sjovere, når I er to om det.

Massage og afslapning

Døjer din veninde med smerter og ubehag på grund af graviditeten, så er den bedste gave, du kan give hende, helt sikker lindring af de ømme muskler og afslapning i en halv eller hel times tid.

Giv hende et gavekort til afslappende graviditetsmassage af kyndige hænder. Overalt i landet findes der spaer, der har specialiseret sig i massage til gravide. Og det er faktisk ikke engang særligt kostbart. For omkring 500 kr. kan du give din veninde graviditetsmassage i helt op til en time.

Du kan selvfølgelig også bestille en tid til jer begge to i en spa, hvor I begge kan få massage, afslappende bade og blive forkælet med jordbær, chokolade og andre lækre delikatesser.

God fornøjelse til jer begge to!